I Viborg ligger der i forvejen fire Rema 1000-butikker.
Det skriver Viborg Stifts Folkeblad.
Jan Poulsen, der er administrerende direktør i Reitan Ejendomsudvikling, som står bag Rema 1000, glæder sig til at åbne nummer fem:
- Viborg er en rigtig god by for os, og jeg tror ikke, at den her bliver den sidste Rema 1000. Der er en lokal loyalitet, og Viborg har taget rigtig godt imod os, siger Jan Poulsen. Der kan ifølge lokalplanen opføres 4600 kvadratmeter på grunden. Heraf vil Rema 1000 fylde 1000 kvadratmeter.